Nils Ohrt

“Ikke mindst de store formater besidder en hel symfonisk karakter med satser, hovedtema og sidetema, hvor et storslået drama mildnes af et lyrisk og afdæmpet tema i det sidste, netop som i et stykke musik for stort orkester. På den måde er musikaliteten i hans kunst beslægtet med den, der kan opleves ude i det færøske landskab med bækkenes og fossernes piblen og brusen ledsaget af brændingens dumpe slag mod kysten som basgang”.

Anne Lie Stokbro

“Bárður Jákupssons værker fremstår som abstraktioner over noget engang sanset, noget engang erkendt, men de er – nu her i det sene værk – fuldt udfoldede visioner. De er indre syner, som åbner sig for beskueren uden at angive den præcise vej, man må gå for at nå ind til værkets ‘mening’”.

Peter Michael Hornung

“Hans energiske og kraftfuldt betonede maleri kan ved første øjekast forekomme abstrakt, men såvel den stærke organiske kolorit som de rytmiske strøg viser tilbage til den natur, der omgiver ham i det daglige. Både som kender og formidler af færøsk kunst som helhed og som udøver af sin egen er han i dag en af de mest centrale skikkelser i Færøernes kulturliv”.